As

As ligger naturskønt mellem Horsens og Juelsminde. Området - som består af Overby, Hosby og Kirkholm - ligger tæt på vandet. Ved As Vig finder du således skønne badestrande, som også er flittigt besøgt af turister om sommeren. Du kan også gå en tur langs stranden på den nyanlagte og meget smukke kyststi, som går fra Juelsminde til Snaptun gennem As.

As har sin egen købmand, så det er let at foretage sine daglige indkøb. Skal man holde fest, kan det gøres i As forsamlingshus, men har man lyst til fysisk aktivitet, kan man gå på sportspladsen. As har en velfungerende idrætsforening og en Juniorklub for de unge mennesker i landsbyen.

Har man små børn er der mulighed for pasning i Naturbørnehaven Rødderne i As og Børnehuset Tuen eller Børnehaven Tusindfryd, som begge ligger i Juelsminde ca 5 km væk. De lidt større børn kan vælge mellem As Friskole med klassetrin fra 0. – 9. klasse eller Juelsminde skole med klassetrin fra 0. – 10. klasse.

  • 1
  • Kirke
  • Palsgaard
  • Friskole
  • Forsamlingshus
  • As