Ølholm-Langskov

I Ølholm/Langskov behøver man aldrig kede sig, for her finder man et stort udvalg af arrangementer og oplevelser. Byen afholder loppemarked, byfest, sportsbegivenheder og koncerter bare for at nævne nogle af arrangementerne.

At få arrangementerne op at stå kræver stort sammenhold og engagement fra indbyggerne, og det finder man i Ølholm/Langskov. Her står man sammen for at få det hele til at køre og bakker op om de tiltag, der er i byen.

Det betyder også, at der er et stort antal foreninger i byen, så mangler man f.eks. nogen at danse folkedans med, så finder man det i Ølholm/Langskov. 

Er man historieinteresseret, er Ølholm Kær et besøg værd. Her har man fundet stolpehuller fra langhuse helt tilbage fra Bronze- og Jernalderen. Og har man bevæget sig ud i Ølholm Kær, kan man jo også nyde den smukke natur.

Der findes også symbol på nyere historie – nemlig stationsbygningen på Banevænget 5, som var station i Ølholm fra 1891 på Horsens-Tørring Banen. Persontrafikken blev indstillet i 1957 og banen helt nedlagt i 1962, men man har bevaret den gamle stationsbygning.

Har man børn i børnehavealderen, er der Børnehaven Skovpyramiden. Er børnene lidt ældre, kan de gå i skole i Langskov skole i klassetrinene 0. – 6. klasse. Efter 6. klasse flyttes eleverne til Tørring Skole, hvor de kan gå til og med 10. klasse.

  • Byparken
  • Børnehave
  • Hovedgade
  • Hus
  • Langskov skole
  • Nyere hus
  • Moderne hus
  • Skole
  • Træhytte
  • Ældre villa
  • Villavej