Øster Snede

Med sin centrale placering og den korte afstand til motorvejsnettet, er Øster Snede det perfekte sted for børnefamilien, hvor forældrene pendler på arbejde. I forhold til de større byer får du her det lokale liv med engagerede indbyggere og lokalt sammenhold.

Øster Snede ligger tæt på motorvejsnettet, og det er derfor nemt at pendle til de store byer, hvis man har arbejde i Århus eller Kolding. Den meget centrale placering betyder også, at både Hedensted, Horsens og Vejle er inden for kort afstand, når der skal handles ind.

Øster Snede har flere foreninger og klubber for både børn og voksne, hvor man kan være aktiv. Der er klubber for store og små børn, jagtforening, borgerforening og lokalarkivet m.m.

Den årlige sommerfest i Øster Snede med både fodboldturnering, aktiviteter for børn og fest med musik og dans om aftenen bakkes flittigt op af byens borgere, og det er sammenholdet og frivilliges indsats, der hvert år gør det muligt at holde byens sommerfest.


For byens mindste er der pasningsmuligheder i Børnehaven Krudttønden, og de støre børn kan gå i skole i Øster Snede Skole fra 0. – 6. klasse, hvorefter eleverne flytter til Løsning Skole, som har klassetrin 7. – 9. klasse.

  • Sø ved Kragelund
  • Kragelund
  • Kragelund Efterskole
  • Sankt Hans