Går du med en iværksætter i maven?

Drømmer du om at blive iværksætter og kaptajn på eget skib? I Hedensted Kommune kan du få hjælp til at sætte skibet i søen, og vi hjælper også gerne med søkort, ballast og budgetter til at få dig sikkert i havn.

Rugekassen

Rugekasse – hvad er det?
Rugekassen er et unikt og åbent iværksættermiljø, hvor gode ideer og spændende forretningsmodeller får mulighed for at blomstre. Ideen med Rugekassen er at skabe gode og trygge rammer for iværksættere af en enhver slags. Og håbet er, at vi ved at bringe mange kreative hjerner sammen under samme tag og bringe forskellige kompetencer i spil opnår en synergi, der gør Rugekassen til et innovations-mekka. Rugekassen er et sted, hvor vi passer på æggene, plejer dem, og sikrer, at de indenfor tre år bliver udklækket – og hvem ved, måske nogle af æggene viser sig at være af guld.

Hvad får du og hvad koster det?

I Rugekassen har du adgang til skrivebord, kontorstol, wifi, printer, mødelokaler. Prisen for en kontorplads starter ved 1000,- kroner om måneden

Hvor finder du en Rugekasse?:

Spettrupvej 7B, 8722 Hedensted
Bredgade 13, 1. sal, 7160 Tørring

 

Netværkstedet

Spettrupvej 7B i Hedensted
Netværkstedet er paraply for en række forskellige og forhåbentlig inspirerende netværksaktiviteter. Det handler dybest set om, hvordan vi kan spille hinanden gode, blive bedre til at netværke, og samtidig får man som virksomhedsleder helt konkrete værktøjer til, hvordan man kan optimere sit netværk og dermed skabe værdi for sin virksomhed.

Der afholdes løbende spændende arrangementer med forskellige temaer. På linket herunder kan du se aktuelle arrangementer og tilmelde dig.