Vejle: 17 km | Horsens: 25 km | Indb. +930 | Postnr. 7160 Tørring

Ølholm

I Ølholm-Langskov behøver man aldrig kede sig, for her finder man et stort udvalg af arrangementer og oplevelser.

Byen afholder blandt andet, byfest, sportsbegivenheder, koncerter og juletræstænding. At få arrangementerne op at stå kræver stort sammenhold og engagement fra indbyggerne, og det finder man i Ølholm. Her står man sammen for at få det hele til at køre og bakker op om de tiltag, der er i byen.

I Ølholm er skole, børnehave og SFO samlet på en adresse under én ledelse - og dermed et omdrejningspunkt for byen. En by, som utrolig mange i øvrigt vælger at vende tilbage til, når de selv skal stifte familie efter endt uddannelse eller andre eventyr.

Elever bliver undervist omkring et bord

Skole, børnehave og SFO

I Ølholm er skole, børnehave og SFO en samlet enhed.

Med fælles ledelse og bestyrelse arbejdes der tæt sammen om lokalområdets børn, så overgangene for børnene sker i trygge rammer.

+ Fold ud og læs mere

Her er stort fokus på, at børn og forældre oplever den røde tråd i praksis og selv er en stor del af den. Der tages udgangspunkt i det enkelte barns behov og udvikling inden for fællesskabets rammer.

Der er en åben og ærlig dialog med forældrene. Trives et barn ikke, vil medarbejderne i samarbejde med forældrene tage hånd om opgaven. Der arbejdes ud fra en anerkendende tilgang til børn, forældre og hinanden i respekt for fællesskabet.

Sideløbende med et fokus på tryghed og trivsel for alle, vægtes fagligheden blandt børn og voksne højt. Gennem målsætning, handleplaner, lærerplaner og evaluering skal alle blive så dygtige som muligt.

I Ølholm tilbydes børn og forældre altså et trygt og udviklende miljø, som understøttes af Hedensted kommunes politikker - for eksempel Klar til læring.

Efter 6. klasse kommer eleverne på Tørring Skole, som har godt 450 elever fordelt på 0.-10. klasse. Skolen er en af de få i landet, som kan tilbyde en musiktalentlinje for særligt musikinteresserede unge. Her kombinerer eleverne skoledagen med at udvikle deres musikalske talent.

Læs mere om Ølholm Skole og børnehave på hjemmesiden

Læs mere om Tørring Skole på hjemmesiden

Læs mere om Klar til læring

I magasinet om Hedenstederne kan du på side 8-13 læse om vigtigheden af børn venskaber og læring - artiklerne tager blandt andet udgangspunkt i Ølholm børnehave.

Børn sidder ved bord og spiser i børnehave

Børnepasning

Ud over børnehaven - som du kan læse om i afsnittet med skole - byder Ølholm på både stordagpleje og almindelige dagplejere. Stordagplejen ligger samme sted som skole, børnehave og SFO.

+ Fold ud og læs mere

Dagplejen er et godt tilbud til dig, der ønsker et udviklende og lærende miljø til dit barn. I dagplejen er dit barn sammen med den samme voksne hele dagen og en del af en børnegruppe på 4.

Det tætte og nære miljø i dagplejen gør, at dagplejeren kender dit barns behov, muligheder, baggrund og kompetencer m.v., og hverdagen tilrettelægges ud fra børnenes behov.

Læs mere om dagplejen i Hedensted Kommune.

 

Kort over Ølholm

 
Håndboldpiger træner og har det sjovt

Foreninger og fritid

Ølholm boldklub byder på alt fra e-sport, bordtennis og fitness til de mere traditionelle sportsgrene som håndbold, badminton og naturligvis foldbold.

I det nærliggende Tørring (knap 5 km.) findes svømmehal og idrætscenter.

Nærheden til både Ølholm Kær, Uldum Kær og Gudenåen giver fine muligheder for udflugter i det grønne.

Ølholm Kær er den del af det store
Uldum Kær naturområde

 

Overvejer du at flytte til Ølholm?

Ældre hus til salg

Boliger til salg

Her får du et samlet overblik over alle de boliger, der lige nu er til salg i Ølholm hos de lokale mæglere.

 

Video fra Ølholm

Her får du en fin præsentation af livet og mulighederne i Ølholm. Du hører for eksempel om skole og børnepasning, fritidsmuligheder, job og meget mere. Og så kan du høre, hvorfor Dennis og Pia valgte at flytte lige præcis hertil!

 
Tegning af hænder med hjerter

Tips fra de lokale

Allerede for godt 2000 år siden var Ølholm et populært valg.  Det får du et bevis på, hvis du besøger vores Bypark. Her kan du nelig se “Morterstenen” fundet syd for byen i forbindelse med udgravningen til motorvejen. I Byparken finder du også legeplads for både små og store børn, grillhytte med borde og bænke med mulighed for at grille medbragt mad. Her er også gode toiletforhold.

Hver tirsdag eftermiddag uanset vejret spilles der Krolff på banerne i Byparken.

Der er også mulighed for at udfordre udholdenhed og balance på vores Parkour bane bag Ølholm Skole.

Natur og frisk luft i bunkevis findes i det dejlige Ølholm Kær - en ganske kort gåtur væk.

Hunde kan finde legekammerater og luftes i vor nye hundeskov ved Stadion.

Yderligere historieinteresseret? Så besøg vort Lokalhistoriske arkiv på skolen, som har åbent hver 14. dag året rundt, og hør om Ølholms fortid bl.a. som jernbaneby på banen Horsens-Tørring

Hold øje med vores facebook side eller årskalenderen som omdeles i postkassen. Der er sikkert et arrangement som passer Jer.

Ølholm til alle tider lige i hjertet.

Tegning af lokale som smiler

Vil du vide mere om Ølholm?