Vi tror på værdien i det små. Med vores dagplejetilbud får de mindste fra 6 måneder til 3 år en rolig start i hjemlige rammer, hvor der er tid til det enkelte barn, og hvor tryghed ikke bare er et ord, men en hverdag.
I Hedenstederne er der pasningsgaranti for børn i alderen 26 uger til skolestart. Vi har vuggestuer og børnehaver i alle skoledistrikter, så I kan få jeres barn passet tæt på hjemmet eller på vej til jobbet.
Vi har bevaret de lokale skoler, fordi vi ved, at den korteste vej til en god skolegang er tryghed i nærmiljøet. Uanset om I vælger en lille eller stor skole, er målet det samme: At jeres børn bliver set og udfordret.